Udpluk af Ribe Omegns Biavlerforenings historie Afsnit 3
Sammenligner man dengang med i dag, kommer man jo ikke uden om, at pengene ikke rakte så langt den gang, vi ser det jo igen og igen, at nybegyndere kaster titusinder af kroner i nyt udstyr for så at opgive efter et par år, biavlerne kører ikke længere med hinanden i samme grad.
Til møderne står parkeret en Guds velsignelse af biler.
Skolebigården er for Ribes vedkommende et sandt overflødighedshorn af velstand, og forholdene er sådan, at vore faste onsdagsmøder giver fuldt udbytte på alle måder.
Af ovenstående fremgår, at man var parat til at rejse langt, for at lære noget, være sammen med andre biavlere.
Nu var der jo heller ikke noget der hed X-faktor, Netflix og BBC naturfilm den gang, så muligheden for at høre lokalnyt fra det sted man besøgte, har helt sikkert haft en stor betydning.
Det var langt vanskeligere at drive biavl den gang, og man lavede alting selv. Mit første stade var et trugstade, som jeg lavede i bi-sløjd på Åstrup Skole i vinteren 1979. Borgmesterfruen havde æblekage med, al ting gik langsommere den gang, man talte ikke om stress. Var vi lykkeligere i gamle dage? Jeg mener nej.
Søren Brandrup
Hall
of
Fame
Er vores egen lille hæder
til de medlemmer, der opnår
sølvnål og på anden måde
udmærker sig gennem
mange års medlemsskab
og tro tjeneste i
Ribe og Omegns
Biavlerforening
Se hvem er er med
